Gelen sprøjtes ind i huden i små mængder med en fin tynd nål. Resultatet ses med det samme. Gelen skaber volumen under rynken, der løftes op og jævnes ud.
Behandlingsmuligheder er bekymringsrynken mellem øjenbrynene, øjenbrynsløft, rande under øjnene, furerne fra næsefløjene til mundvigerne, markering og fylde af læberne, sur mund, happy smille, større kindben, næsekorrektion, kysselinjer, hals, håndryg, bryst samt ar kan korrigeres etc.
De fleste synes, at injektionerne i det store hele er smertefrie idet der findes lokalbedøvende lidokain i restylane. Hvis du er kendt allergisk overfor lidokain skal du fortælle det, så du kan blive behandlet med restylane uden lidokain. Der kan mærkes et lille stik og at det strammer lidt når gelen bliver sprøjtet ind. Der kan lægges en læbeblokade før læbebehandling.
Der vil desuden blive taget et eller flere før-behandlingsbilleder.
Ved behandlingen kan huden bløde lidt fra hullet, hvor nålen stikkes ind. Det kan måske give små blå mærker i nogle dage.